Filed under: Online marketing
I mit indlæg i går om Frankrigs uhensigtsmæssige annonce-skat nævnte jeg gruppen Radiohead, der fik succes med at lægge deres nye album ud på internettet og bede fans om at betale det beløb, de fandt passende. Måske kan en lignende model også fungere for aviser. Den amerikanske freelance-journalist Paige Williams gør i hvert fald forsøget med en artikel, som hun har skrevet uden at have fået penge for det. Artiklen, der er lagt ud på hendes hjemmeside, har kostet hende over 2.000 dollars at producere, og nu håber hun, at læsernes bidrag kan få det til at løbe rundt.
Forsøget er interessant, fordi artiklen er en af de lange, dybdegående artikler (6.000 ord), som vi altid får at vide vil forsvinde, når blogs og gratisaviser konkurrerer om opmærksomhed og annoncekroner. Paige Williams vil uden tvivl få en masse opmærksomhed for at prøve noget nyt, men hvorvidt hele dagbladsbranchen kan fungere efter denne forretningsmodel, er der ingen der ved.
Nyhedssiden Spot.us forsøger sig med en anden model. Her bringer journalister forslag til historier, som brugerne kan donere penge til. Når et bestemt beløb er blevet indsamlet, går journalisten i gang med historien, som lægges ud på hjemmesiden, tilgængelig for alle. Denne omvendte tilgang har både fordele og ulemper: Brugerne ved ikke, om historien er prisen værd, før den er produceret, men til gengæld er det lettere at få journalister til at investere deres arbejde, når de ved, at de får deres løn.
Traditionelle aviser har gennem flere år oplevet faldende oplag. Men i stedet for at ønske internettet hen hvor peberet gror, skulle journalister hellere se mulighederne i det nye medie. Som Jay Rosen, professor i journalistik, siger i en New York Times-artikel om Spot.us:
“[Avisernes] forretningsmodel fungerer ikke. Vi er ved et punkt, hvor ingen rent faktisk ved, hvor pengene skal komme fra i fremtiden. Min egen holdning er, at vi skal forsøge en masse nye ting. De fleste af dem vil ikke virke. Der vil være masser af fejlslagne forsøg. Men vi er nødt til at sætte en masse skibe i søen.”
Tjek i øvrigt 180grader.dk som er et glimrende eksempel på et nyt spændende koncept indenfor online nyhedsaviser i Danmark.
January 10, 2010
En rapport bestilt af den franske regering anbefaler en skat på Googles reklameindtægter. Ifølge forslaget skal det amerikanske IT-firma betale, hver gang en bruger i Frankrig klikker på en af firmaets banner-annoncer, og skatten ventes at indbringe op til 10 mio. euro om året. Pengene skal bruges til at hjælpe den franske pladebranche, som Google anklages for at skade ved at lade brugere søge efter piratkopierede sange på internettet. Præsident Nicolas Sarkozy har udtalt sig positivt om regeringsrapporten og dens forslag til at bekæmpe “Googles dominerende position”.
EU har allerede udtrykt betænkelighed ved støtten til pladebrancen, som man frygter kan være konkurrenceforvridende. Og tanken om at beskatte udenlandske firmaer for transaktioner, der ikke foregår på fransk grund, er om ikke andet kreativ.
Kritikere mener, at det ikke er teknisk muligt at opkræve en sådan skat, og at forslaget vil tvinge Google til at bære en uretmæssig stor byrde.
“Hvor trækker man grænsen? Argumentet er, at Google er skyld i faldende musikindtægter fordi folk ofte bruger Google til at søge efter ulovlige filer,” siger Mark Mulligan fra det amerikanske analysefirma Forrester Research. “Men hvad med computere? Uden en computer er det ikke muligt at downloade. Og hvad med elektriciteten, der får computeren til at køre?”
I stedet for at beskatte de annoncer, der gør det muligt at nyde gratis indhold på internettet, skulle de franske politikere hellere få øjnene op for det vækstmedie, som internettet er. Tjenester som iTunes kan introducere musikbrugerne til langt flere kunstnere, end hvis man var nødt til at bladre igennem pladerne i den lokale musique boutiqu. Og internettet gør det lettere for både veletablerede og nyopstartede kunstnere at få deres værker ud til så mange som muligt.
Et godt eksempel på et band, der har forstået at udnytte internettets muligheder, er britiske Radiohead. Da de udgav deres syvende album, “In Rainbows”, skete det uden om de etablerede pladeselskaber. I stedet lagde gruppen hele albummet ud på deres hjemmeside, hvorefter folk kunne betale den pris for albummet, som de ønskede.
Franske politikere ville sikkert have grebet sig til hovedet med et sacrebleu på læben, men kommercielt endte “In Rainbows” med at blive gruppens mest succesfulde album. Ikke blot tjente Radiohead flere penge på den digitale udgivelse end den samlede indtægt fra alle gruppens tidligere album. Men da albummet efter to måneder på hjemmesiden blev solgt som fysisk CD i butikker, strøg det op på førstepladsen af amerikanske og britiske hitlister. Og den efterfølgende turné blev gruppens største nogen sinde, med 1,2 millioner solgte billetter. Flere fans betyder flere penge, uanset hvordan man vender og drejer det.
Den franske regering skal nok modtage mange klapsalver fra de musikere, der får en bid af skattekagen. Men at tro, at internettet er musikkens fjende, er en fejltagelse.
January 9, 2010
Jeg er i gang med at læse bogen “Free: Er fremtiden gratis?” (2009, Børsens Forlag). Forfatteren, Chris Anderson, er chefredaktør på det amerikanske tech-magasin Wired, og hans bog er relevant for alle, der beskæftiger sig professionelt med internettet. Hans pointe er, at når produktionsomkostningerne går mod nul, er det en god forretning at give sit produkt væk gratis.
Smarte sælgere har i årevis lokket med gratis produkter. Og som endnu smartere forbrugere har opdaget, er slogans som “køb to, få den tredje gratis” blot et andet ord for mængderabat, mens “gratis levering” blot betyder, at leveringens pris er lagt oven i produktets pris. “Der er ikke noget, der hedder en gratis frokost,” som en gammel talemåde lyder.
Sådan forholder det sig i hvert fald i atomernes verden, hvor man skal indkøbe dobbelt så meget brød, hvis man vil smøre dobbelt så mange madder. Men i den digitale verden forholder det sig anderledes. Har man først én kopi af en sang koster det intet at lave kopi nummer to (hvilket giver ofre for piratkopiering mange grå hår i hovedet). Og den teknologiske udvikling inden for databehandling, -lagring og båndbredde foregår med eksplosiv hast. Resultatet er, at det bliver stadigt billigere at levere online-indhold.
Når omkostningerne ved at servicere 2.000 mennesker ikke er højere end omkostningerne ved at servicere 1.000 mennesker, kan det betale sig at forære indholdet væk og finde på nye måder at tjene penge.
Reklamefinansieret indhold har været kendt lige siden den første avisannonce. Den pris, læserne betaler for deres avis, dækker kun en brøkdel af udgifterne til at skrive, trykke og distribuere avisen; langt de fleste af indtægterne kommer fra annoncesalget. Med internettets fremkomst kan udgifterne til trykning og distribution skæres helt væk, og internetaviser kan således levere helt gratis nyheder.
Men der findes også andre modeller, der i endnu højere grad udnytter nettets muligheder for at tjene penge på gratis indhold. Den mest populære application på Facebook er spillet Farmville. I rollen som landmand skal spilleren pløje, så og høste forskellige afgrøder, ligesom man kan passe husdyr. Man bliver betalt i spillets digitale møntfod, Farmville-mønter, som bruges til at købe flere afgrøder og husdyr, udvide gården eller købe en traktor, så pløjningen går hurtigere.
Spillet er gratis, og langt de fleste brugere nyder spillet uden at betale en krone for det. Men for de, der er villige til at betale, venter der belønninger. Det er muligt at købe flere Farmville-mønter, ligesom der er visse husdyr og afgrøder, som kun kan købes, hvis man betaler i “hård valuta”. En ganske lille andel af brugerne køber sig til ekstraydelser, og det gør Farmville til en god forretning.
Modellen, hvor man giver noget gratis til en masse, så man kan sælge noget til nogle få, kaldes for “freemium” – en sammetrækning af ordet “free”, gratis, og “premium”, pristillæg. Kun i den digitale verden, hvor man uden ekstra omkostninger kan servicere de mange ikke-betalende brugere, kan en sådan forretningsmodel give overskud.
Som lukningen af Nyhedsavisen og de mange forladte blogs på internettet viser, er gratis indhold bestemt ingen garanti for succes. Men internettet og den digitale verden udgør en helt ny dimension, som det vil kræve kreativitet og nye forretningsmodeller at udforske.
January 3, 2010